Den amerikanske sanger og sangskriver Ella Langley har med hittet "Choosin' Texas" slået rekord på musiklisten Billboard Hot 100, hvor sangen har ligget nummer et i 23 uger.

"Choosin' Texas" er dermed den sang, der har tilbragt mest tid på førstepladsen i hitlistens 68-årige historie.

Det skriver mediet The Guardian.

Country-hittet, der blev udgivet i oktober sidste år, har således overgået Mariah Careys "All I Want for Christmas is You", som har ligget øverst på hitlisten i 22 uger.

"All I Want for Christmas Is You" har toppet hitlisten hver jul, siden den første gang indtog førstepladsen i 1994.

Billboard Hot 100 omfatter blandt andet streaming, radioafspilninger og salg, skriver nyhedsbureauet AFP.

"Choosin' Texas" blev udgivet i oktober sidste år som single på den 27-årige Ella Langleys album Dandelion.

Den kom ifølge The Guardian for første gang på Billboard Hot 100 i november sidste år.

I en video delt på det sociale medie Instagram tirsdag siger Langley, at hun har planer om at fejre rekorden, skriver AFP.

- Det ændrer mit liv. Det ændrer livet for sangens sangskrivere. Det ændrer livet for min familie, siger hun.

Sangen er skrevet af Langley selv, countrystjernen Miranda Lambert og sangskriverne Luke Dick og Joybeth Taylor.

RITZAU

Storbritannien er klar til at stå i spidsen for arbejdet med at udvikle internationale standarder for kunstig intelligens (AI).

Det siger Storbritanniens premierminister, Andy Burnham, ifølge nyhedsbureauet Reuters i en tale til FN's Generalforsamling.

Premierministeren henviser til bekymringen for sikkerheden ved kunstig intelligens, der er taget til i de seneste uger.

- Vi har alle hørt advarslerne, og dem skal vi tage alvorligt.

- Jeg ved, hvor bekymrede folk er. Derfor er vi nødt til at leve op til det ansvar, som situationen kræver, siger Burnham.

Storbritannien overtager næste år formandskabet for G20.

Det er i den forbindelse, at landet vil være med til at sætte sikkerheden ved kunstig intelligens øverst på dagsordenen.

- Jeg kan i dag meddele, at jeg vil sætte kunstig intelligens i centrum for Storbritanniens G20-formandskab næste år, siger Burnham i sin tale ifølge AFP.

- Vi vil arbejde hen imod at blive enige om et fælles sæt globale principper og standarder, der skal sikre den gennemsigtighed og adgang, vi har brug for, så vi kan styrke vores beredskab og sikre, at udviklingen af kunstig intelligens foregår på en sikker måde.

G20 er et forum, der består af 19 lande samt EU og Den Afrikanske Union, og som bruges til at drøfte globale økonomiske og finansielle problemstillinger.

Teknologigiganten OpenAI's administrerende direktør, Sam Altman, vil onsdag under generalforsamlingen tale til FN's Sikkerhedsråd.

Altman ventes ifølge en talsperson for OpenAI i sine udtalelser at lægge vægt på tiltag i selskabet, der skal "sikre at AI er sikkert og kommer mennesker over hele verden til gode".

Altman kaldte på en teknologikonference sidste uge den hastighed, som kunstig intelligens udvikler sig med, for skræmmende.

RITZAU

Den danske og grønlandske regering har god grund til at fejre den sikkerheds- og forsvarsaftale, som tirsdag blev underskrevet foran rullende kameraer i New York City.

Det skriver flere danske aviser onsdag.

- Det er en triumf for det kloge og vedholdende diplomati, hvor små stater målt ved befolkningernes størrelse vælger ikke at hidse sig op mødt med provokationer og fornærmelser fra en stormagt.

- Hvis aftalen viser sig at være det papir værd, som den er skrevet på, blev der skrevet udenrigspolitisk historie i New York tirsdag, skriver Berlingske i avisens leder.

Politiken betegner aftalen som et "diplomatisk mesterstykke".

- Umiddelbart er der intet skidt at sige om den aftale, Mette Frederiksen, Jens-Frederik Nielsen og Donald Trump tirsdag underskrev.

- Den sikrer de kommende generationer af grønlændere fuld territorial integritet, ligesom det grønlandske folk nu forhåbentlig ikke længere skal føle sig som alt fra en handelsvare til en kastebold i et geopolitisk spil, skriver Politiken.

Kristeligt Dagblad betegner det som en "historisk aftale om sikkerheden for Kongeriget Danmarks arktiske område" og som en aftale, som den danske regering kan være godt tilfreds med.

Berlingske slår dog fast, at alle stadig skal sove med støvlerne på, så længe USA's præsident hedder Donald Trump. Han gik ifølge avisen også meget langt i at omfavne aftalen.

Politiken mener ligeledes, at Grønlandsaftalen er en højrisikabel affære, og at det stadig er uklart, hvordan detaljerne i aftalen skal fortolkes.

Ekstra Bladet er mere kritisk. Avisen betegner aftalen som en dyrekøbt sejr og mener blandt andet, at det er problematisk, at Trump med den nye aftale kan bruge Grønland til ting, der ikke har noget med Nato at gøre.

Det gælder blandt andet, at USA får lov til at etablere missilforsvarsskjoldet "Golden Dome" i Grønland, lyder det.

- Vi betaler en høj, men uundgåelig pris. Og for den pris har vi købt os noget tid hos et aggressivt USA. Vi kan godt kalde det en sejr, bare vi husker, hvor dyrt den er købt, skriver Ekstra Bladet i avisens leder.

Information kalder i en kommentar aftalen for en sejr for Kongeriget Danmark, men også en "underkastelse for en tyrannisk overmagt".

- Objektivt er deres (USA's, red.) adgang til Grønland og Danmark ikke meget forandret. Men det er ikke en venlig gæst, som vil os det bedste, der har fået bekræftet og måske endda udvidet deres militære kontrol med Grønland.

- Det er en utilregnelig overfaldsmand, som har forhandlet med trusler om erobring og skamløs kolonialistisk foragt for grønlænderne, skriver avisen.

RITZAU

Storbritannien er klar til at stå i spidsen for arbejdet med at udvikle internationale standarder for kunstig intelligens (AI).

Det siger Storbritanniens premierminister, Andy Burnham, ifølge nyhedsbureauet Reuters i en tale til FN's Generalforsamling.

Premierministeren henviser til bekymringen for sikkerheden ved kunstig intelligens, der er taget til i de seneste uger.

- Vi har alle hørt advarslerne, og dem skal vi tage alvorligt.

- Jeg ved, hvor bekymrede folk er. Derfor er vi nødt til at leve op til det ansvar, som situationen kræver, siger Burnham.

Storbritannien overtager næste år formandskabet for G20.

Det er i den forbindelse, at Storbritannien vil være med til at sætte sikkerheden ved kunstig intelligens øverst på dagsordenen.

- Jeg kan i dag meddele, at jeg vil sætte kunstig intelligens i centrum for Storbritanniens G20-formandskab næste år, siger Burnham i sin tale ifølge AFP.

- Vi vil arbejde hen imod at blive enige om et fælles sæt globale principper og standarder, der skal sikre den gennemsigtighed og adgang, vi har brug for, så vi kan styrke vores beredskab og sikre, at udviklingen af kunstig intelligens foregår på en sikker måde.

G20 er et forum, der består af 19 lande samt EU og Den Afrikanske Union, og som bruges til at drøfte globale økonomiske og finansielle problemstillinger.

RITZAU

Norge og Sverige byder en sikkerheds- og forsvarsaftale om Grønland, som Danmark, Grønland og USA tirsdag har underskrevet, velkommen.

Det fremgår af udtalelser fra de to landes udenrigsministre.

Til det norske nyhedsbureau NTB siger Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide, at der er tale om en vigtig aftale.

Aftalen er et resultat af godt diplomatisk arbejde fra alle sider for at få dialogen ind på et "godt spor", siger han.

- Aftalen bygger på samarbejde og fastslår Kongeriget Danmarks fulde og uindskrænkede suverænitet samt Grønlands ret til at bestemme over sin fremtid, siger Barth Eide.

Aftalen blev tirsdag underskrevet af USA's præsident, Donald Trump, Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, og statsminister Mette Frederiksen (S) i FN-bygningen i New York i USA.

- At Nato nu kan lægge Grønlandskrisen bag sig er vigtigt for at kunne koncentrere alliancens opmærksomhed om de vigtigste opgaver i det transatlantiske samarbejde, såsom Ukraine og byrdefordelingen i Nato, siger den norske udenrigsminister.

Sveriges fungerende udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard, har på det sociale medie X tirsdag aften delt en pressemeddelelse om aftalen fra Statsministeriet.

Hun byder aftalen velkommen, skriver hun i opslaget.

- Sverige er fortsat fuldt besluttet på at arbejde sammen med alle vores allierede om at styrke vores fælles sikkerhed.

Af aftalen fremgår det blandt andet, at USA må oprette nye forsvarsområder ved Narsarsuaq og Mestersvig.

Efter tirsdagens underskrivelse vil der være en godkendelsesproces i parlamenterne i Grønland og Danmark, hvor aftalen skal stemmes igennem endeligt.

I en udtalelse offentliggjort tirsdag på Finlands udenrigsministeriums hjemmeside sagde den finske udenrigsminister, Elina Valtonen, at landet så frem til underskrivelsen af aftalen.

- Den seneste udvikling i forhandlingerne mellem Danmark, Grønland og USA er positiv, og vi ser frem til underskrivelsen af aftalen. Den forventede aftale vil styrke samarbejdet om at fremme stabiliteten i den arktiske region, lød det.

RITZAU

Norge og Sverige byder en sikkerheds- og forsvarsaftale om Grønland, som Danmark, Grønland og USA tirsdag har underskrevet, velkommen.

Det fremgår af udtalelser fra de to landes udenrigsministre.

Til det norske nyhedsbureau NTB siger Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide, at der er tale om en vigtig aftale.

Aftalen er et resultat af godt diplomatisk arbejde fra alle sider for at få dialogen ind på et "godt spor", siger han.

- Aftalen bygger på samarbejde og fastslår Kongeriget Danmarks fulde og uindskrænkede suverænitet samt Grønlands ret til at bestemme over sin fremtid, siger Barth Eide.

Aftalen blev tirsdag underskrevet af USA's præsident, Donald Trump, Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, og statsminister Mette Frederiksen (S) i FN-bygningen i New York i USA.

- At Nato nu kan lægge Grønlandskrisen bag sig er vigtigt for at kunne koncentrere alliancens opmærksomhed om de vigtigste opgaver i det transatlantiske samarbejde, såsom Ukraine og byrdefordelingen i Nato, siger den norske udenrigsminister.

Sveriges fungerende udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard, har på det sociale medie X tirsdag aften delt en pressemeddelelse om aftalen fra Statsministeriet.

Hun byder aftalen velkommen, skriver hun i opslaget.

- Sverige er fortsat fuldt besluttet på at arbejde sammen med alle vores allierede om at styrke vores fælles sikkerhed.

Af aftalen fremgår det blandt andet, at USA må oprette nye forsvarsområder ved Narsarsuaq og Mestersvig.

Efter tirsdagens underskrivelse vil der være en godkendelsesproces i parlamenterne i Grønland og Danmark, hvor aftalen skal stemmes igennem endeligt.

RITZAU

En omstridt amerikansk influencer, der er kendt under navnet Clavicular, er blevet tiltalt for voldtægt i delstaten Massachusetts.

Det fremgår af retsdokumenter, skriver nyhedsbureauet AFP tirsdag.

Den 20-årige influencer, hvis rigtige navn er Braden Eric Peters, har fået en stor følgerskare på sociale medier ved at promovere internettrenden looksmaxxing.

Trenden går ud på at forbedre og optimere sit fysiske udseende - ofte ved brug af pseudovidenskabelige og ekstreme metoder.

Peters er tiltalt for at have voldtaget en 17-årig pige.

Pigen har ifølge nyhedsbureauet AP fortalt politiet, at hun blev kraftigt beruset, efter at influenceren i maj 2025 havde serveret alkohol for hende i hans families hus i Cape Cod.

Peters er desuden tiltalt for at have givet alkohol til en person under 21 år, fremgår det af retsdokumenter.

Influenceren risikerer op til 20 års fængsel, hvis han findes skyldig i anklagen om voldtægt, og han vil desuden blive registreret som seksualforbryder, skriver AFP.

Peters' advokater har afvist anklagerne.

Influenceren vil ifølge retsdokumenter blive stillet for en dommer 14. oktober.

Peters er en af de mest fremtrædende personer inden for trenden looksmaxxing. Hans stræben efter at opnå et traditionelt attraktivt udseende skabte i begyndelsen af året stor debat.

Looksmaxxing-influencere anses for at være en del af incelmiljøet og den såkaldte manosfære, der er en fællesbetegnelse for et digitalt rum, hvor mænd mødes og diskuterer køn og maskulinitet.

Den omtales ofte som en gruppe, der blandt andet dyrker bestemte maskulinitetsidealer, kritik af ligestilling og hadefulde ytringer om kvinders ret til for eksempel egen krop.

Incelmiljøet hører under manosfæren og består primært af mænd, som mener, at samfundet på uretfærdig vis afskærer dem fra seksuel eller romantisk opmærksomhed.

Peters har afvist, at han på nogen måde er i forbindelse med miljøet, og har flere gange sagt, at looksmaxxing handler om selvforbedring.

RITZAU

Anklagemyndigheden i den franske hovedstad, Paris, har indledt flere undersøgelser efter at have modtaget klager vedrørende kvinder, der er blevet filmet på gaden uden deres samtykke af briller med indbygget teknologi.

Det er sket tirsdag, oplyser anklagemyndigheden ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Med såkaldte intelligente briller kan den person, der bærer brillerne, tage billeder, optage videoer, lytte til musik, foretage telefonopkald, oversætte tekst eller interagere med en AI-assistent.

Techgiganten Metas intelligente briller, som er udviklet i samarbejde med EssilorLuxottica, der producerer Ray-Ban-solbriller, er blevet en kommerciel succes.

Meta solgte i 2025 syv millioner par briller, og flere andre virksomheder, herunder Google og Snap, er også ved at gøre AI-drevne briller klar til markedet.

I Europa har der lydt flere opfordringer til at gribe ind over for det, som kritikere beskriver som perverse intelligente briller. Det er sket, efter at hemmeligt optagede videoer af piger og kvinder er dukket op på nettet.

I Storbritannien kræver en underskriftsindsamling et forbud mod at sælge dem.

I Frankrig slog organisationen e-Enfance, som driver den nationale hotline for ofre for onlineovergreb, tidligere på måneden alarm over videoer, der er optaget med briller udstyret med kamera og delt på nettet.

Fra anklagemyndigheden i Paris lyder det, at den har modtaget "klager over krænkelser af privatlivets fred i forbindelse med brugen af intelligente briller."

Det fremgår ikke, hvilket mærke af briller der skal være involveret.

Anklagemyndigheden peger på en "stigende tendens på sociale medier, hvor kvinder bliver filmet på gaden med intelligente briller uden deres samtykke, og hvor videoerne bliver offentliggjort på nettet".

Efter fransk lov kan en sådan lovovertrædelse ifølge AFP straffes med op til to års fængsel og en bøde på 45.000 euro, hvilket svarer til 336.000 kroner.

Anklagemyndigheden oplyser, at der i nogle tilfælde også er blevet indledt undersøgelser med mistanke om seksuelle overgreb, når "handlingerne ledsages af seksuel kontakt uden samtykke".

RITZAU

En omstridt amerikansk influencer, der er kendt under navnet Clavicular, er blevet tiltalt for voldtægt i delstaten Massachusetts.

Det fremgår af retsdokumenter, skriver nyhedsbureauet AFP tirsdag.

Den 20-årige influencer, hvis rigtige navn er Braden Eric Peters, har fået en stor følgerskare på sociale medier ved at promovere internettrenden looksmaxxing.

Han er tiltalt for at have voldtaget en 17-årig pige.

Pigen har ifølge nyhedsbureauet AP fortalt politiet, at hun blev kraftigt beruset, efter at influenceren i maj 2025 havde serveret alkohol for hende i hans families hus i Cape Cod.

Peters er desuden tiltalt for at have givet alkohol til en person under 21 år, fremgår det af retsdokumenter.

Influenceren risikerer op til 20 års fængsel, hvis han findes skyldig i anklagen om voldtægt, og han vil desuden blive registreret som seksualforbryder, skriver AFP.

Peters er en af de mest fremtrædende personer inden for trenden looksmaxxing. Trenden går ud på at forbedre og optimere sit fysiske udseende - ofte ved brug af pseudovidenskabelige og ekstreme metoder.

RITZAU

Anklagemyndigheden i den franske hovedstad, Paris, har indledt flere undersøgelser efter at have modtaget klager vedrørende kvinder, der er blevet filmet på gaden uden deres samtykke af briller med indbygget teknologi.

Det er sket tirsdag, oplyser anklagemyndigheden ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Med såkaldte intelligente briller kan den person, der bærer brillerne, tage billeder, optage videoer, lytte til musik, foretage telefonopkald, oversætte tekst eller interagere med en AI-assistent.

Techgiganten Metas intelligente briller, som er udviklet i samarbejde med EssilorLuxottica, der producerer Ray-Ban-solbriller, er blevet en kommerciel succes.

Meta solgte i 2025 syv millioner par briller, og flere andre virksomheder, herunder Google og Snap, er også ved at gøre AI-drevne briller klar til markedet.

I Europa har der lydt flere opfordringer til at gribe ind over for det, som kritikere beskriver som perverse intelligente briller. Det er sket, efter at hemmeligt optagede videoer af piger og kvinder er dukket op på nettet.

I Storbritannien kræver en underskriftsindsamling et forbud mod at sælge dem.

I Frankrig slog organisationen e-Enfance, som driver den nationale hotline for ofre for onlineovergreb, tidligere på måneden alarm over videoer, der er optaget med briller udstyret med kamera og delt på nettet.

Fra anklagemyndigheden i Paris lyder det, at den har modtaget "klager over krænkelser af privatlivets fred i forbindelse med brugen af intelligente briller."

Det fremgår ikke, hvilket mærke af briller der skal være involveret.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, har tirsdag meddelt, at den amerikanske regering fremover vil henvise til kunstig intelligens som "superintelligens" i den officielle kommunikation på området.

Det er sket i en tale til FN's Generalforsamling i New York, skriver nyhedsbureauet AFP.

I talen argumenterede Trump for, at ordet "kunstig" undervurderer teknologien.

Han udtrykte håb om, at resten af verden også vil tage den alternative betegnelse i brug.

- Det lyder meget bedre. Det er meget bedre, og det er meget mere præcist, sagde Trump.

Den nye betegnelse for kunstig intelligens kommer, efter at Trumps administration har stået bag en række navneændringer, der blandt andet har omdøbt Den Mexicanske Golf til Den Amerikanske Golf, ligesom søen Lake Ontario er blevet omdøbt til "Lake America".

I sin tale afviste Trump også advarsler fra personer, der har talt for øget AI-sikkerhed.

Han sammenlignede dem ifølge AFP med advarsler om klimaforandringer.

- USA afviser fuldstændig ethvert forsøg på at opbygge en globalistisk plan for at kontrollere kunstig intelligens, sagde præsidenten.

- Enhver større ny teknologi medfører udfordringer, og superintelligens er ingen undtagelse.

Flere fremtrædende aktører i branchen har den seneste tid sagt, at en opbremsning i udviklingen af kunstig intelligens kan være nødvendig af hensyn til sikkerheden.

Forud for ugens topmøde i New York har lederne af flere end 20 - hovedsageligt europæiske - lande opfordret til bindende sikkerhedsforanstaltninger for avanceret kunstig intelligens.

De har advaret om, at udviklingen af teknologien kan overhale evnen til at kontrollere den.

- De selvsamme mennesker, som sagde, at vi alle ville være døde om 12 år på grund af den globale opvarmning, siger nu, at AI vil slå os alle ihjel, at robotter vil angribe os, og at alt vil blive en total katastrofe, sagde Trump tirsdag i sin tale.

Sam Altman, som er administrerende direktør for teknologigiganten OpenAI, som blandt andet står bag sprogmodellen ChatGPT, skal onsdag tale til FN's Sikkerhedsråd.

RITZAU

USA's præsident, Donald Trump, har tirsdag meddelt, at den amerikanske regering fremover vil henvise til kunstig intelligens som "superintelligens" i den officielle kommunikation på området.

Det er sket i en tale til FN's Generalforsamling i New York, skriver nyhedsbureauet AFP.

I talen argumenterede Trump for, at ordet "kunstig" undervurderer teknologien.

Han udtrykte håb om, at resten af verden også vil tage den alternative betegnelse i brug.

- Det lyder meget bedre. Det er meget bedre, og det er meget mere præcist, sagde Trump.

Den nye betegnelse for kunstig intelligens kommer, efter at Trumps administration har stået bag en række navneændringer, der blandt andet har omdøbt Den Mexicanske Golf til Den Amerikanske Golf, ligesom søen Lake Ontario er blevet omdøbt til "Lake America".

I sin tale afviste Trump også advarsler fra personer, der har talt for øget AI-sikkerhed.

Han sammenlignede dem ifølge AFP med advarsler om klimaforandringer.

- USA afviser fuldstændig ethvert forsøg på at opbygge en globalistisk plan for at kontrollere kunstig intelligens, sagde præsidenten.

- Enhver større ny teknologi medfører udfordringer, og superintelligens er ingen undtagelse.

RITZAU

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har ved FN's Generalforsamling tirsdag opfordret til, at landene igen forpligter sig til international lovgivning og FN-systemet frem for en genopblussen af "jungleloven".

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at Macron har holdt tale ved den diplomatiske hovedbegivenhed i New York City i USA.

I talen kritiserede den franske præsident den humanitære situation i Gaza og opfordrede til en pause i angreb på civile mål og energimål i krigen mellem Ukraine og Rusland.

- Det spørgsmål, der bliver stillet os, er helt enkelt, om vi ønsker at leve i en sådan tilstand med en slags tilbagevenden til jungleloven eller i et civiliseret internationalt samfund.

- Mit budskab er at stå fast. Giv ikke efter for den situation, der er ved at udvikle sig. Nederlagets retorik, som giver efter for imperiers magtmisbrug, der truer nogle nationers suverænitet, siger Macron.

Det er Macrons sidste tale som præsident ved FN's Generalforsamling.

Der skal være fransk præsidentvalg i april og maj 2027. Her kan Macron ikke genopstille, da han har været præsident i to valgperioder.

Præsidenten, som længe har været en stærk støtte til Ukraine, opfordrede i talen også Rusland og Ukraine til at blive enige om en pause i angreb rettet mod civile mål og energimål.

- Vi har set ødelæggelsen af civil infrastruktur og krænkelser af menneskerettighederne. Det er en ny æra med barbariske handlinger.

- Vi skal beskytte civilbefolkningen, og derfor vil vi gerne udtrykke vores støtte til et dobbelt moratorium, et moratorium for angreb på energi- og civil infrastruktur, siger Macron.

Han gav også opmærksomhed til den palæstinensiske befolknings situation i Gaza.

- Hvad er vores troværdighed værd, hvis vi forbliver passive over for Gaza? Nogle hævder, at der er opnået fred, men dette har ikke åbnet for levering af humanitær hjælp. Det er et skuespil, der bringer skam over os alle.

Nyhedsbureauet Reuters beskriver udtalelsen fra Macron som en kritik af USA's præsident Donald Trumps fremstilling af sin fredsplan for Gaza som en diplomatisk triumf.

RITZAU

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har ved FN's Generalforsamling tirsdag opfordret til, at landene igen forpligter sig til international lovgivning og FN-systemet frem for en genopblussen af "jungleloven".

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at Macron har holdt tale ved den diplomatiske hovedbegivenhed i New York City i USA.

I talen kritiserede den franske præsident den humanitære situation i Gaza og opfordrede til en pause i angreb på civile mål og energimål i krigen mellem Ukraine og Rusland.

- Det spørgsmål, der bliver stillet os, er helt enkelt, om vi ønsker at leve i en sådan tilstand med en slags tilbagevenden til jungleloven eller i et civiliseret internationalt samfund.

- Mit budskab er at stå fast. Giv ikke efter for den situation, der er ved at udvikle sig. Nederlagets retorik, som giver efter for imperiers magtmisbrug, der truer nogle nationers suverænitet, siger Macron.

Det er Macrons sidste tale som præsident ved FN's Generalforsamling.

Der skal være fransk præsidentvalg i april og maj 2027. Her kan Macron ikke genopstille, da han har været præsident i to valgperioder.

Præsidenten, som længe har været en stærk støtte til Ukraine, opfordrede i talen også Rusland og Ukraine til at blive enige om en pause i angreb rettet mod civile mål og energimål.

RITZAU

En 26-årig mand er tirsdag aften afgået ved døden efter en alvorlig trafikulykke på Bjerge Landevej syd for Kalundborg.

Det oplyser vagtchef Henrik Krøjgaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet oplyser, at manden døde på stedet, og at de pårørende er underrettet.

Tre køretøjer er involveret i ulykken, hvor to biler kørte frontalt sammen tirsdag aften, oplyste vagtchefen tidligere tirsdag til Ritzau.

Ifølge politiet er i alt fire personer involveret i ulykken. To personer er lettere tilskadekomne, mens en 36-årig kvinde er fløjet med helikopter til behandling på Rigshospitalet.

Politiet kan tirsdag aften omkring klokken 22 ikke oplyse nærmere om kvindens tilstand.

Trafikulykken er sket på Bjerge Landevej ved krydset med Filipsdalsvej syd for Kalundborg.

Vejen er spærret grundet ulykken, men Krøjgaard oplyser sent tirsdag aften, at den snart forventes at åbne igen.

En bilinspektør er i gang med at undersøge ulykkesstedet, mens politiet afhører vidner i forbindelse med ulykken.

Vagtchefen oplyste tidligere, at tre personer sad fastklemt i den ene bil efter ulykken, og at situationen så alvorlig ud.

Ulykken skete tirsdag aften omkring klokken 18.45.

RITZAU

En person er tirsdag aften afgået ved døden efter en alvorlig trafikulykke på Bjerge Landevej syd for Kalundborg.

Det oplyser vagtchef Henrik Krøjgaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Politiet oplyser, at personen døde på stedet, og at de pårørende er underrettet.

Tre køretøjer er involveret i ulykken, hvor to biler kørte frontalt sammen tirsdag aften, oplyste vagtchefen tidligere tirsdag til Ritzau.

Ifølge Ekstra Bladet er fire personer involveret i ulykken, hvor en er afgået ved døden, og en anden er fløjet med helikopter til behandling på Rigshospitalet.

De sidste to er lettere tilskadekomne, lyder det.

Trafikulykken er sket på Bjerge Landevej ved krydset med Filipsdalsvej syd for Kalundborg.

Vejen er spærret grundet ulykken, men vagtchefen oplyser til Ekstra Bladet omkring klokken 21.30, at man snart er færdig på stedet.

Vagtchefen oplyste tidligere, at tre personer sad fastklemt i den ene bil efter ulykken, og at situationen så alvorlig ud.

Ulykken skete tirsdag aften omkring klokken 18.45.

RITZAU